Birkelse Naturfælled er et evighedsprojekt da naturen hele tiden forandrer sig
Foreningen Initiativgruppen i Birkelse står bag at skabe Birkelse Naturfælled. Vi startede med et stykke græsmark, som ikke var egent til bebyggelse, og igangsatte en langvarig forandring med at skabe et natursted til afslapning og gode oplevelser.
Fælleden består af 1 hektar plantet skov. I skovens lysning vil vi gerne plante et juletræ, som med tiden gerne skulle blive et samlingspunkt i form af byens juletræ.
Rundt om fælleden er der etableret stier af stabilgrus og stenmel, så alle kan færdes på området – også hvis man er dårligt gående.
Indgangens portalen markere starten af stien, og bag den er en lang allé med japanske kirsebærtræer, som springer ud med flotte, lyserøde blade i løbet af april/maj. Langs stierne rundt finder man et madpakkehus og et stort vandhul.
Det er et oplagt sted at sætte sig og nyde naturen. Idéen er også, at byens dagplejere og institutioner kan bruge området aktivt til leg, undervisning og afslapning.
Fælleden er lavet i samarbejde med landskabsarkitekt Lars Borgen MDL maa, som nok er mest kendt for at have tegnet haverne i tv-programmet Hokus krokus på DR. Men også tegninger af golfbaner i både ind– og udland står på Lars Borgens liste af arbejdsresultater.
Vi startede i 2022 med at plante 50 familie og erhvervstræer som indgangsportal til fælleden. Skoven blev grundlagt, og består i dag af 6500 træer fordelt på forskellige sorter.
I 2023 fik vi lavet stier, en gazebo, 2 pergolaer og navngivet indgangsportalen.
I 2024 blev fælleden rettet lidt til, for at skabe en bedre helhed, med bl.a. insekthoteller, og skilte der viser dyre og blomsterlivet på naturfælleden.
Ud mod vejen fik vi et stort bed af blomster og planter, en del syrener, samt et stort sandbed.
Vi håber og tror på det vil blive et sted hvor mange har lyst til at komme forbi, for at se hvad vores danske natur også kan tilbyde.
Der er allerede mange bruger af stedet, heriblandt vores skønne plejecenter og skoler.
Vi er så heldige i vores forening at der er mange frivillige der giver en hånd med, når vi skal have lavet noget. Det sætter vi stor pris på i vores forening. Det er en af vores kerneværdier at inddrage lokalbefolkningen
Man kan også følge med inde på Facebook: